Fake News - Mafia News

af marco_hanuman, the blogger


Fake News er Mafia News
Man tror ikke sine egne fem sanser, når man hører om den seneste boligskandale i London. Måske du har hørt om den glimtvis fra medierne, men i så fald har du ikke fået den fulde version. Her en elevatorversion.

De, der ved et bevidst valg nægter at adressere det største folkemord i det 20. århundrede, er per definition medansvarlige! Jeg er ked af at bringe dette budskab, men sådan er det. Så inden der skydes på folk som historikeren Bent Jensen, hvis 'synd' var at læse direkte kilder efter frigivelsen af KGB's arkiver - hvilket venstrefløjen aldrig har haft nosser til - ville det være klædeligt og anstændigt at feje for egen dør. Fornægtelse er ikke godt nok længere. Der er ganske simpelt INGEN vej udenom regnskabets time. REPEND!

Og ja, ALLE sten skal vendes. Hvis udsigeren af det hånlige fnys på Facebook synes, at der ligger noget ubehageligt kryb under bare én af stenene, så er det udsigerens eget problem. Karmas lov er ubrydelig. Alt kommer tilbage. Alt skal adresseres. Først da findes universel tilgivelse.



En stor mængde boligkomplekser i London specielt i socialt belastede områder har i en årrække fået påmonteret brandfarlige eksterne beklædninger. For nylig opstod der en storbrand i et af disse komplekser, og alle beboerne måtte evakueres. Det lyder som en standard-procedure, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at de skadelige og åbenlyst farlige 'byfornyelser' er foretaget af en boligmafia i London. Formålet med det hele – og nu springer vi direkte frem til den onde del af historien – er at skabe et påskud til at smide folk ud af deres hjem og skaffe plads til folk, der kan betale væsentligt mere i husleje. I forvejen er boligpriser og huslejer grotesk høje i London, men mafiaen kender ingen grænser.


Hvordan kan vi vide, at det ikke bare er en standardprocedure om en tilfældig brand i et tilfældigt boligkvarter?

For det første nægter de ansvarlige for de besynderlige facadekonstruktioner at lade sig interviewe. Mafiaen dækker sig bag røgfarvede glas.

For det andet sørger de korrupte medier for ikke at gå i kødet på dem. Den tredje statsmagt my ass!

For det tredje nægter myndighederne og politiet at oplyse, hvor mange mennesker der er omkommet, hvor mange der er evakueret, og hvor de befinder sig. De pårørende er dybt frustrerede og ulykkelige. Og rasende!

Lad os starte med at kommentere på det sidste. I en årrække har myndigheder, politi og mafia, altså: de private firmaer, der kalder sig selv ved forskellige navne, og som har finansielle midler, magt og muligheder for at udøve deres beskidte virksomhed, siddet til bords i PPP's, Public-Private-Partnership's. De har simpelthen været i seng sammen, og myndigheder + politi har ladet sig korrumpere af de store globaldrenge. Politiet nægter at efterforske sagen, selvom nuværende og tidligere residenter i boligkvartererne uden tøven kan nævne navne på personer, der burde indkaldes til seriøse afhøringer.

Hele sagen storstinker af korruption, mafia, svindel, løgn og mordbrand! Medierne, der er en del af den overordnede mafiastruktur, har berettet om sagen alene på grund af sagens størrelse, for hvis de ikke gjorde det, ville det i sig selv påkalde sig mistænkelig opmærksomhed. Men hvis du husker, hvad deres beretninger har svinget sig op til, så er de intet, der ligger i nærheden af denne elevatorversion. Mainstream-Media er en global størrelse, og er nu kommet så langt i dens gennemførte korrumpering, at den helt og aldeles har som opdrag at backe globalmafiaen op, dække dens ryg, køre dens propaganda og foretage dens cover-ups. 

Fake News er Mafia News. Mafiaens styresystem hedder Omerta = tavshed. Oversat til dansk: Hvis du nogensinde siger noget om, hvad du har været med til, eller hvad du blot måtte have kendskab til, så vil både du, din kone, dine børn og din hund lide døden - og dine døtre vil blive voldtaget i dagevis! Det engelske samfund i dag har indtaget pladsen som det mest gennemført korrupte samfund i verden. Myndigheder, etablissement, politi, regering og alt, der kan krybe og gå over gadeniveau, er i dag totalt korrupt. Vi orker ikke at nævne landets indavlede kongefamilie og alt dens pædofile, nekrofile og socio-darwinofile væsen i denne sammenhæng.



Newage import-buddhisme
Vi hører ind imellem udsagnet:
Der findes ikke noget, der hedder godt eller ondt.
Eller:
Ondskab findes ikke.

Det er meget besynderligt. Hvordan kan det i så fald være, kære import-buddhister, at I konstant sidder og ævler om praktiseret godhed? Hvis ondskab ikke findes, så findes jeres godhed heller ikke, og så er hele jeres projekt forlorent. Eller hvad?

Kunne det tænkes – jeg spørger bare: at import-buddhismen i Vesten i dag tjener det samme formål, som det romerske designerprojekt kaldet kristendommen tjente for 2000 år siden? Altså, at den fredselskende filosofi kaldet Buddhas Lære ifølge tidens ideologiske spindoktorer har det samme potentiale til passifisering af potentielt kritiske og oprørske menneskeheder, som designerkulten skruede sammen på bestilling af Rom leveret af Josephus Flavius, den romerske agent aka apostlen Paulus i det første århundrede af vores såkaldte tidsregning?

Anse det som minimum som en mulighed, import-buddhister, at I tjener en sag, som I ikke selv helt kan gennemskue, og at denne sag er en apologi, en undskyldning og bortforklaring af den åbenlyse ondskab, der findes i verden, som alle oplever, men som folk har så svært ved at sætte navn på og identificere.

Import-Buddhismen er blevet et target for ideologisk forførelse. Kan det overraske? Det samme skete for jødedom, kristendom og Islam, så hvorfor skulle Østens gamle filosofier – vi her i Vesten kalder jo alt for religioner – være en undtagelse i en tid, hvor Vesten, der har ødelagt sin egne historik og kultur, søger kompensation i form af import fra Østen? 

Religion er blevet en dårlig undskyldning for praktiseret og implementeret psykopat-vælde, og nu er turen så kommet til import-buddhismen. Et af dens udspring er hele mindfullness-kulten, der langsomt, men sikkert er sevet ind i business- og administrations-verdenen. Javist er der brug for besindelse – vi har åbenbart glemt dette ord, så vi er nødt til at bruge et coaching-, newage-, new-management-udtryk i stedet – men hvordan kan det være, at denne postulerede besindelse med importnavn til lejligheden består i benægtelse af inkarneret ondskab? Vend den anden kind til og giv Kejseren, hvad Kejserens er, blev de kristne belært. Der findes ikke godt, og der findes ikke ondt, bliver import-buddhisterne og deres omkreds belært. Hvad er forskellen? Om du vender den anden kind til eller benægter ondskab kommer vel ud på ét, eller hvad?

Tillad mig, import-buddhist, at minde om filosofi og praksis bag den buddhistiske krigerskole i Shaolin, klostret der udviklede QiGong-KungFu til uhørte højder og perfektion. Hvis man udvikler beherskelsen af sindet og kroppen og dermed evnen til at nakke fjenden til perfektion, så er man ikke pacifistisk benægter af godt og ondt. Misforståelsen ankommer i vores forståelse, fordi krigeren i kampens hede har lært sig netop ikke at anskue det som 'kampens hede' og dermed ikke hverken at frygte eller hade sin modstander. Krigerens mission er at gøre, hvad han skal gøre uden had, frygt eller skelnen til godt eller ondt. Hans mission er ikke en relativistisk eller nihilistisk benægtelse af ondskab, men en bevidst afståelse fra at bruge the Dark Force. 

We got lost in translation.

Selvfølgelig findes ondskab, ligesom der findes godhed. Vi misforstår begreberne, når vi oversætter fra Øst til Vest. 



Venstrefløjens blodige skeletskab
På Facebook finder vi følgende udsagn:

'Vi skulle absolut bruge 20 millioner på, at Bent Jensen, der hader venstrefløjen, kunne få lov til at " vende hver sten" i den kolde krig. Han fandt frem til, hvem der havde drukket en øl med hvem i 50'erne... Men den varme, blodige, rædselskrig, der blev skudt i gang d. 11. september for snart 15 år siden, må absolut ikke undersøges. Ordene hykleri, dobbeltmoral, bigotteri slår ikke til. '


Her kunne man så spørge udsigeren - hvis navn jeg ikke ønsker at nævne, da jeg kender vedkommende personligt og intet ønske har om at hænge ham ud - om det varme, blodige, perfide rædselsregime, som blev skudt i gang med den russiske revolution købt og betalt af Wall Street bankmoguler, vedligeholdt og dyrket religiøst af venstrefløjen i alle lande, med en omkostning på 300 millioner massemyrdede på verdensbasis hvoraf 147 millioner alene i Rusland, stadigvæk skal være politisk ukorrekt at efterforske og afklare? Udsigeren må - med al respekt - stadig leve i en boble af bagskid fra folkemordets århundrede, det 20 århundrede og kan umuligt have konfronteret sig selv med de informationer, der tilbydes - helt gratis - i fx følgende blogpost:
Den hemmelige historie om den Russiske Revolution

Hvornår tager den bedragede og bedrageriske venstrefløj sig sammen til at rydde op i sit blodige klædeskab? Er svaret, at det kommer den aldrig til, for omfanget af bedraget og den enorme forbrydelse mod menneskeheden er så stort og belastende, at 'fløjen' kommer til at gå i graven individ for individ, før Verden kan gøre håb om at rense sig for sin kollektiviserede skyld? 

Fløjtænkeriet, højre-venstre-del-og-hersk er dybt forældet og totalt ubrugeligt. Fløjen lever i en kodyl bagskid. Få røven ud af det store bedrag fra det 20. århundrede og genskab jeres fulde anstændighed! Jeg ser ingen tegn på det blandt kernen af ideologi-abonnenterne. Men hvis de tror, at de fortfarende kan slippe af sted med deres projekt uden modspil, så skal de måske tænke sig om en ekstra gang.

Og så kan vi herefter begynde at tale om regnskabets time efter 9/11. Her kunne man passende minde 'fløjen' om, at den gruppe i US-Deep-State, der havde deres beskidte fingre nede i den sag, var The Neocons. Og hvem var de? De var neo-trotskister, der bekendte sig til Leon Trotskij's dogme om 'den evige terror', globalist-agenten, der var købt og betalt af Wall Street (Jacob Shiff, Rothschild-vedhæng, der ligesom Karl Marx himself var betalt af Rothschild-penge). De var på ingen måde konservative, hvilket viste sig tydeligt i deres skift til Hillary Clinton i seneste valgkamp. Neo-Con betyder simpelthen 'det nye bedrag'. The NeoCons er revolutionære i traditionen fra den Franske Revolution, Jacobinerne. Nogle kalder dem for Illuminati ifølge Weisshaupt og dermed den første Frankfurterskole. 

Kære venstrefløjere, jeg har en dårlig nyhed: I er ikke løsningen, I har altid været en del af problemet. Så, gider I ikke godt at gøre et stykke historisk-ideologisk-filosofisk hjemmearbejde - eller også bare klappe gummerne i? Jeg ville foretrække det første, for ellers er samtalen død. Vel vidende, at 'fløjen' foretrækker det sidste – gældende for alle andre end sig selv, så den til stadighed kan slippe for at føre en samtale men blot bekvemt lukke, og må jeg have lov til at sige det: fejt lukke kæften på anderledes tænkende og slippe for at forholde sig til facts, substans og historicitet. Sorry igen, det er bare ikke godt nok længere. Fejhed, skyld-skam-frygt, politisk korrekt intimiderings-tyranni og sovjet-stil kommissærvælde som styresystem er ikke længere fremtidssikret.

Hvis venstrefløjen ønsker en rolle i denne proces, kræves der, at den er i stand til at slippe sin korrupte ballast. Denne ballast er just dens opdrag og opkobling til det globalistiske projekt udgående fra de Britiske Imperium og dets darwinistiske halehæng kaldet marxisme/socialisme/kommunisme. 

Welcome to the Real World, Mr. Global – The Peoples World!



De hjemsøgte spøgelser – de levende billeder og de døde
En ny situation er opstået blandt levende og døde. Det skyldes, at de levende i disse tider er overforsynet med dokumentationsredskaber i forhold til deres venner og slægtninge. Folk har tusindvis af timers videoptagelser af deres børn, ægtefælle, forældre og venner. Overalt, hvor de står og går, dokumenterer de deres mindste og mest ubetydelige livsytringer, for de kunne jo risikere at være betydningsfulde i sidste ende. Hvilket de måske også er på et dybt spirituelt plan, men det er næppe overvejelserne. Når man nu lever på overfladen af livet, er det vel overfladen, der skal dokumenteres. 

Ydermere eksponerer de deres dokumentations-overload på Facebook og Instagram og YouTube, så de kan dyrke deres selvforelskelse vha. af selvbekræftelse. Og når først ens intimsfære er ude i den æter, så fanger bordet.

Set ud fra den levendes position, er der altså en overload af potentielle minder i tilfælde af, at en af disse tilknyttede personer går bort. Der er nu en ny trend, hvor det, der før var en sørgende person, der skulle bruge tid på at bearbejde og omsider slippe! sin sorg – evt. ved hjælp af andres hjælp, en sjælesørger, en terapeut eller bare omsorgsfulde personer, der lagde et tålmodigt empatisk øre til. Nu er det den sørgende, der på uhæmmet vis vedligeholder/gentraumatiserer sin sorg og sit savn vha. sociale medier og den overload, der er opbygget ved det stærkeste af alle dokumentationsmidler: de levende billeder. 

Den levende kan nu genskabe, nærmest genoplive de døde fra deres grav og bringe dem tilbage igen, igen og igen. Der vil blive et stigende antal tilfælde, hvor en sørgende person vil lukke sig selv inde i sin genskabte relationsverden og miste grebet om virkeligheden. Hvor perfekt passer endnu en mental ubalance ikke i den herskende verdensklasses dødskult?

Men som den vågne læser har forstået allerede i overskriften, så stopper problemet ikke her. Altså, muligvis, for her er vi ude i noget spekulativt, noget der kun kan tænkes muligt, hvis man i forvejen har åbnet sit tankesæt for den mulighed. Hvordan har de døde det med aldrig at blive sluppet?

Vi har det med at sige til os selv, at begravelser blot er for de levende. For en ærkeateist er kroppen jo bare en maskine, så efter døden er kroppen jo bare et stykke skrot, og sjælen har aldrig eksisteret som andet end et biprodukt af nerveimpulser. Fuck den døde, for det er mig, det handler om. Man ærer ikke den afdøde, man fodrer sig selv. Et firkantet udsagn? Skulle der være en ateist, der bliver stødt på ærmet over dette udsagn, så bør du mane dig selv til en stund af seriøs eftertanke og revurdering af din egen selvopfattelse, for så er du skabs-ikke-ateist, hvilket vil sige, at du ikke længere med rette kan kalde dig ateist. Hvad du så herefter vil kalde dig selv, må du se at finde ud af. 

Jeg kender rent faktisk præster, der vil skrive under på udsagnet om, at begravelser kun er for de levendes skyld. Men her kunne man få den ondskabsfulde tanke, at det jo er de levende, der er deres kunder i butikken, altså, et potentiale for de dødes klientelle genbrugsværdi. Men en præst har ikke rigtige dårlige undskyldninger for ikke at nærlæse de hellige skrifter, vedkommende er uddannet til. For i disse skrifter er det helt tydeligt, at begravelsesritualet i ganske høj grad er beregnet på den døde. Læs fx blot det udsagn fra ritualet, som mange vælger at sætte på en gravsten: Hvil i fred. I fred for hvem eller hvad? I fred for de levendes verden, som de lige har sagt farvel til. Eller på gensyn, alt efter behag og tradition. Men der står Hvil i fred og ikke Kom tilbage, mor, NU! Du kan da ikke stikke af fra regningen for alt besværet. 

Lad os tillade os den tanke, at beskrivelser fra hellige skrifter taler sandt og skal tages alvorligt, og herefter se det fra den dødes synspunkt. Som afdød, som bortgået til det hinsides, hænger der nu en plakat på Himmeriges Porte med ens billede, hvor der står wanted. Man er efterlyst i radioen, på fjernsynet og over internettet. Der bliver råbt på en i det fjerne hele tiden. Man har ikke lov til at hvile i fred.

De døde bliver nu hjemsøgt af de levende! 



Det vrimler med døde dyr på landet
Det bør i retfærdighedens navn nævnes, at det heldigvis vrimler med tonsvis af levende dyr på landet. Liv og død er en del af livet.

Forleden lå der en død mus og flød i min opvaskebalje med halvgammelt sæbevand. Den var selv hoppet derop, hvilket er yderst dumt, når man ikke selv kan hoppe tilbage. Da det var en husmus, der var irriterende i nogen grad, har jeg ikke den helt store sorg over dens endeligt – skal det siges. Det siges også, at mus rent faktisk kan svømme, men at svømme og hoppe blot 10 centimeter fra noget vand i en balje til toppen af samme, er to forskellige ting.

Sidste sommer lå der et dødt egern i min indgang. Det kunne åbenbart ikke vente, til pågældende bil var kørt forbi. Jeg kendte det, det var et slags husegern for en stribe hushaver. Kedeligt for den lille hurtige fyr. En kat eller hund havde aldrig en chance for at fange den, men en bil var åbenbart for meget. Som sidebemærkning er det i øvrig underligt, at egetræet ikke kan formere sig uden hjælp fra egernet. Gud har simpelthen skabt den rødpelsede fætter med en indbygget glemsomhed, så når den har samlet agern og gravet dem ned – egern-agern, tilfældigt sammenfald af navne? - så glemmer den et vist antal, hvorefter der vokser et egetræ op, som bliver op til 1000 år gammelt.

Der lå skelettet af en afpillet hjort i skovbrynet. Det er sikkert faldet død om af sig selv, for hjortene har ingen naturlige fjender på landet – bortset fra jægere, der næppe kan kaldes helt naturlige. Chancen for en skamskudt hjort er selvfølgelig til stede. 

Der lå en død svaleunge på forladet af min cykel forleden. Den var parkeret i et cykelskur befolket med de venlige og livlige svaler. At de skider over det hele, er en del af oplevelsen. Det er behæftet med en vis risiko at være en fugleunge, for på et eller andet tidspunkt skal det første blafr med vingen foretages, og hvem siger, at vingen er klar eller luften er rar? Hvor der handles, der spildes.

Der lå en død krage på vejen. Her tænker man så: hvordan dør en fugl egentlig en naturlig død? Sætter den sig stille på en gren og hiver stikket ud? Lægger den sig på jorden, for at den ikke skal forstyrre naturen ved at skvatte ned af grenen? Eller afgår den ved døden midt i luften, mens den ser ud over landskabet og i dødsøjeblikket tænker: Hvor er det smukt, denne solnedgang, havet i horisonten, sjove små huse forneden, marker og skove … nu trykker jeg sgu på knappen og siger kraa for sidste gang. KLASK!



Hvordan skriver jeg en bog?
Det korte svar: Det ved du, når du har skrevet den.

Det ligner svaret på spørgsmålene:

Hvordan underviser jeg andre?
Det ved du, når du har undervist.

Hvordan overlever jeg derude i den store, grimme natur?
Det ved du kun, hvis du har udsat dig selv for det.

Hvordan bygger jeg en båd, det må da være virkelig svært og kræve en uddannelse eller noget, der ligner?
Det ved du, når du har gjort det. Du ved måske også, hvad du ikke skulle have gjort, men så ved du det jo alligevel. 

Hvordan komponerer jeg et stykke musik?

Svaret gælder både for musikeren, der er højt uddannet til at trutte i et horn, men som mener, at skabelsen af de musikstykker, han trutter på, er forbeholdt specialister – såvel som for den helt grønne bag øret, der siger: jamen, jeg har da ikke en tone i livet: Det ved du, når du har gjort det alligevel.
Jamen, jeg kan da ikke skrive noder …
Shut the fuck up! Hvem siger, at musik er det samme som noder?!
Jamen, jeg har da aldrig spillet i … SHUT UP!

Er der et mønster her? Dumt spørgsmål, vi prøver igen:
Kan du få øje på mønsteret?

Mønsteret er indlysende, og svaret er altid det samme: BARE GØR DET!

Kommentarer

Populære indlæg